NÆRINGSDEKLARATION

INDHOLD &

NÆRINGSDEKLARATION

HVAD SKAL MAN KIGGE EFTER I EN

NÆRINGSDEKLARATION?

En næringsdeklaration på en fødevare indeholder oplysninger, som beskriver varens næringsstoffer og energi (kalorier).

Med en næringsdeklaration vil du kunne se, hvor meget protein, kulhydrat og fedt en vare indeholder samt energi.

I de fleste tilfælde er der også oplysninger om mættede fedtsyrer, sukkerarter, kostfibre og natrium. Andre gange også vitaminer og mineraler.

Energiberegningen er faktisk meget simpel, hvis man kender det enkelte næringsstofs antal gram, og vide at man skal lægge dem sammen.

1g Protein = 4 kcal

1g Kulhydrat =4 kcal

1g Fedt = 9 kcal

1g kostfiber = 2 kcal

1g Alkohol = 7 kcal

Kcal (kilokalorier) er betegnelsen for den energi man får ud af maden.

Oplysninger skal altid gives pr. 100g eller pr. 100ml, og i andre tilfælde pr. portion eller antal.

Højt energiinhold betyder ik nødvendigvis at det er dårligt, kig derfor på hvor energien kommer fra.

Her er et eksempel på en pakke rugbrød:

Pr. skive vejer 53g og du får 104,5 kcal ved at spise en skive, dette bliver regnet ud på denne måde.

 

Et højt energiindhold betyder derfor nødvendigvis ikke, at det er dårligt, idet produktet kan indeholde protein og sundt fedt, som ikke skader under de rette mængder. Tjek derfor på hvor energien stammer fra.

Hvad er de forskellige næringsstoffer?

Mættet fedt

Mættet fedt er usundt fedt som stammer fra - animalske produkter, svinefedt, kød, ost, mælkeprodukter, smør og stegemargarine.

Dog skal du være opmærksom på, at selv sundt fedt kan fede, hvis du indtager flere kalorier end du forbrænder i din samlede energi forbrug.

Protein

Protein er kroppens byggesten. protein bruges til at bygge og genopbygge vores muskler, knogler, sener, bindevæv, herunder huden, hår og negle. Protein er derfor en vigtig del af vores kost, og er afgørende for vores udvikling, samt korrekt funktion af vores krop.

Kulhydrat

Kulhydrat er kroppens brændstof. Får kroppen for meget brændstof, som ikke bliver udnyttet til aktivitet, kan det også lagers til fedt.

Heraf sukkerarter

Tilsat sukker kan stamme fra husholdningssukker, honning, eller sirup. Fødevare med højt sukkerindhold får dit blodsukker til hurtigt at stige dvs. en slags ”sukkerchok”, hvor du efter kort tid vil føle dig træt og sløv, fordi dit blodsukker falder drastisk.

Det er derfor vigtigt at få kulhydrater fra fødevarer, der mætter og som indeholder langsom optageligt kulhydrater, for at få et stabilt blodsukkerniveau i en længere periode, og slippe for at være småsulten, og få lyst til at spise usundt mad.

Dette skyldes, at maven frigør et hormon kaldet ”GhreLin”, der stimulerer sult. Hvorimod hormonet ”Leptin” produceres fra maven og af fedtvæv, som fremkalder mæthed efter du har spist.

Hvis du derimod sulter dig selv, vil din krop skabe en trang til højtkalorieindholdigt mad for at overleve. Dette resulterer i, at man spiser usund mad, som chokolade eller fedt- og sukkerindholdigt mad som i sidste ende feder, og tager plads fra den sunde mad, som kroppen i virkeligheden har brug for.

Salt/ natrium

I de fleste tilfælde er det natriummængden der er angivet og ikke saltindholdet.

For at finde ud af hvor meget salt varen indeholder, skal du gange mængden af natrium med 2,5.

Fibre

Fiberrige fødevarer sætter gang i fordøjelsessystemet. Dvs. at maden ikke er længe om at blive fordøjet. På den måde forebygges forstoppelse og hård mave. Fiberrige fødevarer mætter bedre, og giver en mere jævn blodsukkerstigning. Fiberrige fødevarer indeholder mindre fedt, fordi de ofte kommer fra fedtfattige fødevare så som; grøntsager, kornprodukter og frugt. Fibre biddrager samtidig med en række vitaminer og mineraler.

 

Husk at kigge efter de forskellige ingredienser.

Ingredienslisten er vigtig for at kunne se, hvad varen er fremstillet af, og hvad er der mest af i varen. Det der bliver nævnt først, er det varen indeholder mest af, og det går i rækkefølge til hvad der er mindst af.

Desværre snyder nogle producenter ved brug af billigere former for ingredienser end hvad de reklamerer med, eller fx ved at skrive et produkt indeholder frugt, hvor produktet i realiteten kun indeholder frugtkoncentrat. Så vær opmærksom på, at du får hvad du betaler for.

Under dette eksempel kan du se, hvor meget tun og energiindhold du får ved vælge den ene tunsalat frem for den anden. Det der er markeret med fed skrift er tunindholdet.

Tun A

Fyld 56%: Tun (katsuwonus pelamis) 29%, agurk 7% (agurk, eddike, sukker, salt), rød peber 7% (rød peber, eddike, salt, sukker, syre (E509)), champignon 7% (champignon, salt, syre (E330)), ærter 6%. Salatsauce 44%: Mayonnaise (rapsolie, økologiske æggeblommer 2,3%, eddike, vand, salt, sukker), salt, eddike, citronkoncentrat, modificeret stivelse, konserveringsmidler (E202, E211), peber, dild.

Energi 390kcal

Protein 8,5 g

Kulhydrater 2 g

Fedt 39 g

Tun B

Tun (96% tun, vand, salt, grønsagsextrakt) 34%, Vegetabilsk olie, Vand, Kogte majs (majs, vand, salt) 13%, Paprika (rød peberfrugt, vand, eddike, sukker, salt) 7%, Agurke tern (agurker, eddike, sukker, salt) 4%, Past. æggeblommer (æggeblommer, salt), Gelatine, Salt, Sukker, Citronkoncentrat, Løg 1%, Dild, Purløg, Sennep, Konserveringsmidler (E 202, E 211), Emulgatorer (E 509, E 412, E 415), Andre tilsætningsstoffer (E 1422, E 1412), Surhedsregulerende midler (E 270)

Energi 230 Kcal

Protein 9 g

Kulhydrat 2,5 g

Fedt 20 g

Hvordan finder du ud af hvor rent dit protein pulver er?

Nogle producenter vildleder deres kunder ved at skrive, hvor meget protein man får igennem en portion. For eksempel snyder nogle producenter ved, at skrive at der er 25g eller 50g protein pr. servering, i stedet for at skrive, hvor rent det er pr. 100g. Selvfølgelig kan du få 50g protein ved at bruge 4-5 store skeer pulver ned i din shake, men så har du også tømt bøtten efter en uge. Derfor er det vigtigt, at det protein man betaler for er så rent som muligt.

WPC (Whey Protein Concentrate) koncentrat er for eksempel en billigere form for protein i forhold til Isolat og Hydro, nogle gange bliver det også brugt som (Whey protein blend) som dette eksempel, og når Concentrate står først i rækken er det hvad blandingen mest indeholder.

For at finde ud af, hvor rent proteinpulveret er, skal du kigge på disse tal. Her står der på bøtten at du får 25g pr servering. 1 Scoop (ske) indeholder 38g pulver og under protein står der 25g.

Du tager det antal protein der står man får og divider tallet med pr scoop og ganger med 100 for at få tallet ud i 100 %. Som du ser her er denne protein kun 65,7 % ren.

NYHEDER & ARTIKLER

 

Hvad er NLP coaching?

 

 

Om mig

KONTAKT INFO.

 

World Trade Center Ballerup GymGeneration (Fit&Sund)

Borupvang 3c

2750 Ballerup

+45 27999997

CVR-nr.: 27075592 - Copyright @ All Rights Reserved